RETREAT

FYLDT MED SELVKÆRLIGHED

alyssa-hurley-yekIZ4ltv1o-unsplash.jpg
 

Dette retreat giver dig dage fyldt med nærvær, tryghed, kærlighed, udvikling og støtte. Min intention er, at du tager hjem med en ny ro, kærlighed til dig selv, nye indsigter, værktøjer og mod til at skabe præcis det, der giver dig mest kærlighed i livet. Og samtidig har du mødt andre skønne kvinder i vores lille gruppe, som også vil dyrke selvkærligheden og livets magi.

Retreatet tilbydes til en lille gruppe kvinder, hvor ro, selvkærlighed og taknemmelighed er på programmet i forskellige former. Vi bliver max 8 deltagere, da det er vigtigt for mig, at kunne have fokus på at støtte dig i dit personlige mål og være der for dig, så du får det maksimale ud af weekenden. Jeg tager dig igennem selvkærlighedens nuancer fra morgenrutine til aftenrutine og alt det imellem - det sker gennem meditation, bevægelse, budskaber og clairvoyance, undervisning og samtale. Jeg deler ud af mine egne rutiner og erfaringer, og samtidig bruger jeg alt det, jeg har lært på mine uddannelser. Det hele kogt sammen til en omfavnende selvkærligheds-weekend, hvor alt sker i trygge og tillidsfulde rammer. 

 

Retreatet afholdes på det hjemlige og virkelig skønne Landstedet Mols. Anja og Morten, der ejer landstedet, åbner deres private hjem og servicerer os med hygge og god mad. De stiller deres skønne lokaler og smukke udendørs arealer til rådighed samtidig med, de er værter for os. Jeg lover dig, at du kommer til at føle dig forkælet og kræset om. Undervisningen foregår i den smukke sal, og der vil også blive tid til refleksion, gåture og afslapning i de skønne omgivelser. Maden bliver lavet med kærlighed – sundt og godt til kroppen.

Vi starter fredag kl. 16.00 og slutter søndag kl. 16.00. 

Det smukke private hjem tilbyder dobbeltværelser med enkeltsenge samt 3 badeværelser. Alt sammen hyggeligt, hjemligt og super lækkert. Sengelinned og håndklæder er der til dig. Se mere om Landstedet Mols her: www.landstedetmols.dk

Det er meget vigtigt for mig, at du føler dig forkælet på alle plan på mine retreats. Derfor går jeg ikke på kompromis med noget og alt er nøje udvalgt. Du får et super hyggeligt sted med lækre værelser, virkelig lækker mad, følelsen af hjemlig hygge og skøn beværtning fra ejerne selv, professionel undervisning med stort udbytte og stor personligt fokus på hver enkelt deltager. En gennemført weekend på alle plan.


Jeg glæder mig meget til at byde dig velkommen og invitere dig ind i selvkærlighedens verden. 


Er du interesseret i en af de få pladser på årets retreats?
Så udfyld nedenstående og jeg kontakter dig snarest.

Retreatet afholdes på det skønne Landstedet Mols, Provstskovvej 13, 8400 Ebeltoft, www.landstedetmols.dk

 
 

Udtalelser fra tidligere deltagere:

Jeg havde den mest vidunderlige weekend med nogle lige så vidunderlige mennesker. Der blev lynhurtigt skabt et tillidsfuldt rum med plads til alle og plads til at sige alt. Vi blev guidet gennem øvelser, der inviterede til at mærke, hvad det i virkeligheden vil sige at være selvkærlig. Da vi sluttede søndag, sad jeg i et rum fyldt til randen med kærlighed og taknemmelighed over det, jeg havde oplevet med de andre og det mål jeg havde sat fredag, var ikke længere utænkeligt at nå. At være sammen med andre på den måde er ren magi. Kirstens evne til at etablere tryghed og tillid i rummet er helt unik og hun både skubber og holder alle kærligt på en måde, så man både er tryg og udfordret på samme tid. Det sværeste ved weekenden var at tage hjem igen, og jeg skal selvfølgelig afsted igen.
— Ann Kirstine
En fantastisk gave jeg gav mig selv – en intens og skøn weekend, som er blevet starten på mit nye liv med en ny og tillidsfuld tilgang til livet
— Pernille
At være en del af retreatet blev et afgørende skridt for mig ift. at finde vejen til selvkærlighed. Det har krævet mod for mig at tage dette skridt, men jeg er SÅ taknemmelig for, at jeg gjorde det. Med sit nærvær og autenticitet får Kirsten skabt et trygt og fortroligt rum, der åbner op for selvrefleksion og klarhed ift., hvad der har værdi for én i livet. Jeg er særligt blevet bevidst om vigtigheden af at vælge til og fra i selvkærlighed.
— Jane
Jeg har været på det skønneste retreat. På kun to døgn lykkedes det Kirsten at skabe et rum med så stor tillid, at vi seks kvinder i gruppen turde lukke op for rigtig svære emner. Kirsten formår at arbejde med krop, sind og sjæl på en måde, så vi hver især går derfra med svar og muligheder for at komme videre, som virker helt rigtige. Og så er det så godt, at vi har bedt Kirsten lave et nyt retreat for os.
— Birgitte
Retreat med Kirsten blev vendepunktet i mit liv. Gennem hendes spirituelle tilgang til mig fik Kirsten åbnet mit hjertet og gav mig den rette energi til, at jeg selv kan åbne mit hjerte og komme “hjem” i mig selv! Jeg siger til mig selv og mine omgivelser, at jeg har levet et liv før og efter retreatet - jeg vælger det efter! Gennem Kirstens retreat har jeg lært mig selv at kende, og jeg ved nu i højere grad, hvordan vejen og stierne ind til mig selv skal betrædes. Det er en kæmpe stor gave at give mig selv, og jeg føler mig utrolig heldig og taknemmelig over at have fundet denne vej gennem Kirstens retreat! At vi blev i vores egen energi både morgen, middag og aften hen over en weekend, var en kæmpe ekstra gave, som jeg ikke ville undvære. Det var altafgørende for at Kirsten kunne sikre, at vi blev bragt de rigtige steder hen hver især. Jeg er sikker på, det er grundlaget for, at jeg kunne tage en enorm selvkærlighed med hjem. Jeg blev holdt hele vejen igennem af Kirsten og hendes spiritualitet. Det er en kæmpe gave, som ethvert menneske burde give sig selv.
— Stine
 
fakurian-design-Tc_4PdN-Fq0-unsplash.jpg

VEJEN TIL SELVKÆRLIGHED

En autentisk fortælling om at finde hjem i selv selv gennem moderne spiritualitet

SPIRITUEL MENTORING

Mentoring, hvor du ser dit fulde potentiale og får svar på konkrete problemstillinger

MEDITATIONER

Meditationer der guider dig til ro og nærvær