KIRSTEN BRINK

Jeg bruger min stærke intuition og møder dig med ydmyghed, kærlighed og commitment.

19765_A.jpg
 

En rejse gennem krop, sind og sjæl

Hele min rejse startede i 2006, da jeg fik min yngste datter, der ofte var meget syg. Jeg følte mig ikke set og hørt i det offentlige, og en veninde fortalte mig om en holistisk behandler, som jeg trods skepsis, valgte at besøge. Da jeg kom ud fra hende, følte jeg, at hun havde set og hørt både mig og min datter, og selvom det var en ny behandlingsform, følte jeg mig tryg og fuld af håb om en bedre fremtid for os begge. For det omhandlede også mig. Jeg måtte også kigge ind, for at min datter kunne få det bedre. Og her startede min rejse ind til mig selv. 

Rejsen har ført mig igennem både krop, sind og sjæl. Jeg startede med sindet gennem forskellige coaching og persontype uddannelser, dernæst kroppen gennem danse uddannelser, og for ca. 5 år siden åbnede jeg for sjælen og hele det spirituelle felt, som jeg åbner mere og mere for hver dag. Jeg sagde mit job op som salgschef i 2012 og valgte at gå hundrede procent ind i selvudvikling. Ikke blot som mit arbejde, men som måden at leve mit liv på. Jeg har fået lov at hjælpe rigtig mange mennesker videre i livet gennem samtaler, dans, bevægelse, uddannelser og clairvoyance. Det er med stor ydmyghed og taknemmelighed, jeg tager imod dem, der ønsker min støtte. 

 Det er vigtigt for mig, at møde både mig selv og andre mennesker med ubetinget kærlighed. Gennem min egen rejse, hvor jeg hele tiden har søgt roden til mine lidelser (fysiske som psykiske), har jeg fundet den største kraft af alle nemlig kærligheden. Og jeg mærker, hvordan lidelser og udfordringer forsvinder, når vi vælger kærligheden til os selv og andre. 

 Jeg er et meget kærligt, vedholdende og committed menneske – både ifht min egen udvikling og når jeg arbejder med andre. Derfor er det vigtigt for mig, at du er villig til forandring og til at gå vejen med kærlig støtte fra mig og andre i dit liv.

 
 
Grow through what you go through.
— unknown
 
 

Har du spørgsmål er du velkommen til at sende mig en besked:

 

 

leone-venter-559377-unsplash.jpg

Uddannelser: 

Basis Coach, Træner Coach, Mastercoach hos Mindjuice, København

Enneagram uddannelse, Mindjuice, København

Holistisk fitnessdans Nia - WhiteBelt, GreenBelt, BlueBelt, Göteborg og Tyskland

MetaMedicin grunduddannelse, Vejle

Intuitiv Terapeut, Vejle

Spirituel træning hos Rikke Hertz, København

 

Følg mig på facebook & instagram og få information om nye tiltag, up-coming events og meget mere.